Teknisk designer
Som teknisk designer arbejder du sammen med blandt andet arkitekter og ingeniører, hvor du lærer du at tegne og konstruere ting på computer. Opgaverne kan handle om tekniske tegninger til både maskiner, industrianlæg og bygninger. Du lærer også at undersøge materialer og beregne priser på opgaver. En vigtig del af arbejdet er at kunne samarbejde. Når du planlægger og løser opgaver for andre, skal du være god til at lytte og forstå. Tekniske designere kan arbejde som ansatte i private og offentlige virksomheder.
(Video: Roskilde Tekniske Skole).
(Video: Roskilde Tekniske Skole).
På uddannelsen kan du specialisere dig som:
- teknisk designer - industriel produktion
- teknisk designer - bygge og anlæg
Du kan tage alle specialer på Roskilde Tekniske Skole.
Fagretninger, som er rettet mod uddannelsen teknisk designer:
Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1
Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.
Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.
De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.
Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.
Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).
Er du over 25 år?
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.
Hovedforløb - skole og oplæring
Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.
Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.
Nyhed: 3d-tur igennem taghave på Musicon
Nyhed: Godt samarbejde udløste læreplads til Jonas
En teknisk designer kan blandt andet arbejde i kommuner, på tegnestuer og i forskellige virksomheder som produktionschef eller tegnestuechef.
Med en uddannelse til teknisk designer kan du kan blandt andet videreuddanne dig til driftsteknolog offshore, multimediedesigner, kort- og landmålingstekniker, byggetekniker, professionsbeachelor i eksport og teknologi samt bygningskonstruktør.
Download
Links
Om uddannelsen til teknisk designer (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer
www.tl.dk - Teknisk Landsforbund
Se den lokale undervisningsplan
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen: 46 300 400
(uddannelsen afvikles pt. på Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde)