Studiemiljø på Vilvorde, Roskilde
Et godt studiemiljø er vigtigt for din uddannelse. Vores undervisning er praksisnær og foregår ofte væk fra klasselokalerne, f.eks. i anlægshallerne, væksthusene, planteskolen, staldene eller på græsarealer og marker. Vi har jord under neglene, højt til loftet og benene solidt plantet i jorden! Se hvad vi kan tilbyde på Vilvorde på Køgevej.
Praksisnær undervisning
Vi mener, det giver mere værdi at lære ved at se, røre og gøre tingene i virkeligheden. Det er sjovere at lære om planter ude i naturen og om dyr i stalden, fremfor bag et bord i et klasselokale.
Synlige mål og feedback
Vi arbejder bevidst med at skabe synlige mål i undervisningen og dermed bedre læring. Du får løbende feedback på, hvor langt du er ift. at opnå uddannelsens kompetencemål.
Plads til gruppearbejde
Både på gange og udenfor er der borde, bænke og kroge, hvor man kan sidde og lave gruppearbejde sammen med sine klassekammerater.
Studieture
I løbet af uddannelsernes hovedforløb vil der oftest være tilbud om at tage på studietur i udlandet. F.eks. tager gartnerne ofte til Amsterdam og anlægsgartnerne til Berlin.
Sociale relationer
Vi går op i, at der skabes gode relationer, både i klasserne og på tværs af dem. Derfor afholder vi forskellige arrangementer med fokus på det sociale og det faglige, introture, cykelture og udflugter, filmaftener, fællesspisning, fodboldturneringer, grillarrangementer.
Fredagscafé
Elevrådet arrangerer fredagscaféer, hvor har mulighed for at hygge dig med dine klassekammerater og møde nye venner fra de andre klasser, til lyden af festlig musik og god stemning.
Ungemiljø
Alle grundforløb 1-elever er samlet ét sted, hvor de har klasselokaler ved siden af hinanden. Det giver et ungt, energisk og trygt miljø, blandt jævnaldrende.
Kantine
Køb fx morgenmad, varm mad, frisksmurte sandwich eller prøv frokostbuffeten med salatbar. Maden er langt hen ad vejen hjemmelavet, økologisk og følger de ti kostråd.
Mandag-torsdag kl. 7.30-8.15 og 9.00-14.00.
Fredag kl. 7.30-8.15 og 9.00-13.00.
Mandag-torsdag kl. 7.30-8.15 og 9.00-14.00.
Fredag kl. 7.30-8.15 og 9.00-13.00.
Bevægelse og idræt
Kroppen er et vigtigt aktiv i alle vores uddannelser – derfor er det vigtigt at passe på den og styrke den! Vi har egen fodboldbane og golfbane, samt ridehal og grønne arealer, hvor vi har god plads til at boltre os!
IT, print og kopi
På skolen finder du både computere, printere og kopimaskiner, som du kan benytte.
Bogsalg og bibliotek
Bogsalget sælger fagbøger (de nødvendige og andre) samt fx skrive-/måleredskaber, beskærersakse, arbejdshandsker og et mindre udvalg af sikkerhedssko/-gummistøvler - mandag og onsdag kl. 9-12. Fagbiblioteket er kun undtagelsesvis bemandet, men din faglærer kan også give adgang. Pas godt på den værdifulde viden du kan finde her.
Elevråd
Skolen har et aktivt elevråd, som har indflydelse på både studiemiljøet og uddannelserne, gennem deltagelse i de lokale uddannelsesudvalg. Der holdes elevrådsmøder én gang om måneden i undervisningstiden.
Vejledning, hjælp og støtte
Har du spørgsmål til dit uddannelsesforløb, er du velkommen til at kigge forbi vejlederne.
Mandag-fredag kl. 9.40-12.15.
Mandag-fredag kl. 9.40-12.15.
Få mere at vide om adressen