Skub på indsatsen for nye grønne kompetencer

El-biler, solcelleanlæg og elektrisk gravemaskine er blandt det udstyr, som Roskilde Tekniske Skole har fået tilskud til at investere i. – Godt nyt for vores elever, siger uddannelsesdirektør.

El-biler, solcelleanlæg og elektrisk gravemaskine er blandt det udstyr, som Roskilde Tekniske Skole har fået tilskud til at investere i. – Godt nyt for vores elever, siger uddannelsesdirektør. 

Roskilde Tekniske Skole søgte i 2022 om tilskud fra Undervisningsministeriets pulje til grøn omstilling af erhvervsuddannelser og AMU. Skolen har fået tilsagn om næsten seks mio. kr. til investeringer i udstyr, kompetenceudvikling og udvikling af undervisningsforløb.

- Vi er rigtig glade for, at vi har fået dette tilskud. Det vil bidrage til en intensivering af vores arbejde med at uddanne vores elever og kursister til den virkelighed, de møder i brancherne. En virkelighed, hvor virksomhederne efterspørger arbejdskraft, som kan tænke i og arbejde med bæredygtige løsninger. Med tilskuddet får vi hurtigere sat skub i nogle af de investereringer i udstyr, som vi havde planlagt, fortæller uddannelsesdirektør på Roskilde Tekniske Skole, Maria Nørby.

Undervisning kræver udstyr

- Tilskuddet er godt nyt for især vores elever. Når vi fx investerer i et moderne solcelleanlæg, kan elektrikerelever i praksis arbejde med grøn omstilling. Eleverne på erhvervsuddannelserne er den næste generation af håndværkere – de er helt centrale i den grønne omstilling. Tilskuddet vil styrke vores undervisning i en mere grøn og bæredygtig retning, fortsætter Maria Nørby. Det nye udstyr skal bruges både af eleverne på erhvervsuddannelserne samt af kursister på efteruddannelse.

Tilskuddet er specifikt søgt på områder og uddannelser, hvor der er behov for en særlig indsats. Ud over solcelleanlæg, er der fx midler til el-biler, stenrenser til genbrug af mursten, el-minilæsser til anlægsbranchen samt et hydroponisk anlæg, hvor planter dyrkes direkte i vand.

Tilskud også møntet på samarbejde

Ud over beløbet til Roskilde Tekniske Skole, er der bevilliget 2,4 millioner til samarbejder, hvor der skal udvikles undervisningsforløb inden for grøn omstilling og bæredygtighed. Det sker bl.a. i samarbejdet Craft Nation, som skolen er en del af sammen med Aalborg TECH, Syddansk Erhvervsskole og Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier. Et samarbejde, der handler om at styrke fagligheden og samarbejdet på tværs af skolerne. 

Se billederne

 

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874