Unge fik indsigt i uddannelser til Skills Stafet

Unge fik indsigt i uddannelser til Skills Stafet

ZBC Roskilde, Roskilde Handelsskole og Roskilde Tekniske Skole stod bag, da knap 2100 elever fra 8. klasser var til Skills Stafet på Roskilde Tekniske Skole.

ZBC Roskilde, Roskilde Handelsskole og Roskilde Tekniske Skole stod bag, da knap 2100 elever fra 8. klasser var til Skills Stafet på Roskilde Tekniske Skole.

Med store smil på læberne deltog elever fra 8. klasser i Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Høje-Taastrup Kommune i årets Skills Stafet i Roskilde. Eleverne mødte rollemodeller og blev præsenteret for erhvervsuddannelser og htx gennem konkurrencer og aktiviteter, hvor de fik indblik i ungdomsuddannelser og arbejdede sammen i små grupper for at løse opgaver.

En stor oplevelse

Gennem aktiviteter som fx kodning og pladebuk til mobilholdere fik de unge elever en bred forståelse for, hvad erhvervsuddannelserne indebærer. Der blev også udfordret med opgaver i beregninger, plantegætning og andre kreative udfordringer.

- Eleverne har virkelig haft hænderne i tingene og går herfra med en kæmpe én på opleveren. De har oplevet så mange forskellige fag, som mange af dem måske slet ikke kendte, siger Maja Blicher Christensen, skolekonsulent i Roskilde Kommune. Sammen med erhvervsplaymaker Sille Larsen besøgte hun Skills Stafet på en af de seks dage, som arrangementet strækker sig over. De to blev interviewet i fællesskab under Skills Stafet – se mere:

VIDEO: Se interview med Maja Blicher Christensen, skolekonsulent, og erhvervsplaymaker Sille Larsen, begge fra Roskilde Kommune.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Arrangement med et mål

Eleverne viste både entusiasme og koncentration, når de bevægede sig fra en aktivitet til en anden. De blev ført rundt af guider fra Roskilde Tekniske Skole og fik mulighed for at interagere med undervisere og elever fra uddannelserne. En lærer fra grundskolen forklarede, at nogle af hans elever tog fra Skills Stafet med "større viden", og at "det har åbnet en horisont for dem", og det er netop målet:

- Det vi gerne vil opnå med Skills Stafet er, at eleverne får en oplevelse, som giver dem lyst til at træffe et mere reflekteret valg af ungdomsuddannelse. Skills Stafet er blot et af de elementer, som eleverne skal igennem, før de skal vælge ungdomsuddannelse, og her forsøger vi at vise bredden i de mange muligheder, som de har efter grundskolen. En uddannelse på erhvervsskolerne kan føre til en spændende karriere, og det håber vi, at vi med arrangementet kan give eleverne fra 8. klasserne et indblik i og anspore dem til at undersøge lidt mere, siger Jacob Christiansen, kommunikationschef på Roskilde Tekniske Skole.

Se videoen med læreren fra grundskolen her:

VIDEO: Se interview med Kurt Kristensen, lærer fra Sofiehøj Friskole.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

EuroSkills 2025 i Danmark

EuroSkills afholdes hvert andet år. I 2025 er Danmark vært, hvor Messecenter Herning danner rammen for mesterskaberne. For at kvalificere sig til EuroSkills 2025, skal man vinde DM i Skills 2024, som foregår i Roskilde den 18.-20. april.

Få mere at vide

Se vores side om Skills Stafet

Se billederne

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874