Kreative elever designer anlæg til dyr

Kreative elever designer anlæg til dyr

Bevæbnet med saks, pap og tuscher omsatte elever gode ideer til konkrete og visuelle byggeprojekter til dyrehold.  

Bevæbnet med saks, pap og tuscher omsatte elever gode ideer til konkrete og visuelle byggeprojekter til dyrehold. 

Elever på grundforløb 1, Landbrug og dyr, måtte finde de gode samarbejdsevner og kreativiteten frem under projektforløb. Opgaven handlede om, at de skulle forestille sig, at de lige havde købt en zoo, forsøgsdyrsstald, dyrehandel eller hestested. Derfra skulle grupperne så designe et anlæg, bestemme hvilke dyr de ville have, og hvordan det skulle se ud.

Sjovt og udfordrende

- Projektet var både sjovt og udfordrende. I starten af processen var det svært at få den gode idé. Men da vi fik den, skulle vi bruge vores kreative evner og bygge en model, og det var rigtig skægt. Derudover skrev vi rapport om hele projektet og pasningsvejledninger til dyrene, siger Liva Liliane Hede Weilborg, som er elev på grundforløbet. I Livas gruppe arbejdede de ud fra, at de havde købt en dyrehandel. De researchede fx på, hvor mange kvadratmeter skal et marsvin og en kanin have at boltre sig på for at trives, og reflekterede over, hvad det ville betyde for deres forretning.

I gang med pap, saks og tuscher

Elever fik til opgave at tegne og designe deres anlæg samt udarbejde en plan med mål på bygninger, udeområder og stalde. Derudover skulle grupperne tænke over økonomi, ressourceforbrug, markedsføring, dyrenes forhold, arbejdsforhold for dyrepasser og sikkerhed for de besøgende. Hver gruppe klippede, klistrede og malede sig til et anlæg, og på den måde blev ideerne konkrete og visuelle.

 

- Eleverne har arbejdet hårdt og godt sammen. Jeg er meget imponeret og stolt over de projekter, som de har skabt, siger underviser Kenneth Grant, og fortsætter:

- Hele formålet med opgaven har været at de blev trænet i at arbejde sammen, og at de skulle få et indblik i de mange faktorer, som præger driften af fx en zoo eller en forsøgsdyrsstald. De skal gøre sig nogle overvejelser om, hvad det er for brancher, de træder ind i.

Fernisering, sodavand og snacks

De fine projekter blev vist frem til en fernisering, hvor ældre elever og undervisere fra flere uddannelser kom forbi. Grupper præsenterede deres arbejder for gæsterne, som kunne stille spørgsmål, mens de fik en tår sodavand og snacks.

Se stemningsvideo fra ferniseringen: 

Få mere at vide

Dyrepasser 

Se billederne 

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874