AI tog mit job! - til det næste niveau

AI tog mit job! - til det næste niveau

Med denne tekst på den første slide blev et fascinerende oplæg om AI i den grafiske produktion kickstartet af Magnus Thielsen og Sofie Raphael på Roskilde Tekniske Skoles afdeling for medieuddannelser. 

Med denne tekst på den første slide blev et fascinerende oplæg om AI i den grafiske produktion kickstartet af Magnus Thielsen og Sofie Raphael på Roskilde Tekniske Skoles afdeling for medieuddannelser.

De to er grafiske designere hos Politikens Forlag, og med udgangspunkt i deres opgaver og konkrete brug af kunstig intelligens, præsenterede de deres tanker, refleksioner og erfaringer for cirka 60 nysgerrige elever. AI-værktøjer kan bistå os i branchen med mange opgaver og hæve kvaliteten af vores arbejde, samtidig med at de giver os mere tid til spændende og kreative løsninger, var det centrale budskab fra de to oplægsholdere.

Reaktioner på oplægget og værktøjerne

Efter oplægget fulgte spørgsmål og kommentarer fra salen. Der er mange meninger, holdninger og også usikkerhed om emnet. To elever delte deres tanker efter oplægget.

- Det er et meget relevant oplæg for os på uddannelsen. Det sætter tankerne i gang: Er vores uddannelse ligegyldig? Jeg tror ikke, det er tilfældet. Det handler stadig om at blive dygtig til sit fag, finde sin stil og bruge værktøjerne til at understøtte den proces, udtalte Frederik Kragsig Laugaard Jensen efter oplægget.

- Man kan godt have sin frygt for, at værktøjerne måske fjerner vigtige dele af processen i det grafiske arbejde, for eksempel når man skal lave mindmaps, brainstorme, moodboards osv. Det er en central del af arbejdet som mediegrafiker, som jeg synes er virkelig spændende, og som jeg håber ikke bliver ødelagt af værktøjerne, forklarede Rikke Faurholm Hansen.

Frederik og Rikke går på mediegrafikeruddannelsen og er i gang med grundforløb 2.

Altid behov for høj faglighed

Der vil altid være behov for høj faglighed, selvom vi får flere værktøjer at arbejde med. Det handler om at omfavne dem og bruge dem på en måde, der beriger både processer og produkter, var et andet budskab fra oplægsholderne. Oplægget berørte også nogle af de etiske dilemmaer, der kan opstå, når AI-værktøjerne anvendes, f.eks. i forhold til ophavsret

Få mere at vide

Uddannelsen til mediegrafiker

Se billederne

 

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874