Byggepladsindretning som et nyt virtuelt læringsforløb

Byggepladsindretning som et nyt virtuelt læringsforløb

Med VR-briller på hovedet og joysticks i hænderne indretter lærlinge byggepladser.

Med VR-briller på hovedet og joysticks i hænderne indretter lærlinge byggepladser.

Som en del af undervisningen skal lærlingene i byggefagene, fx snedker, tømrer og murer, lære at indrette byggepladser. Det er en del af uddannelsen, da det skal være sikkert at opholde sig på byggepladsen. Det skal også være nemt at få adgang til og fra byggeplads. Endelig er der mange regler for affaldssortering, som indretning af byggepladsen har en betydning for.

Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed tilbyder et virtuelt kursus i byggepladsindretning for lærlinge på erhvervsskolerne. Ved hjælp af VR-briller udforsker og løser de udfordringer relateret til byggepladsindretning og affaldshåndtering. Agner Nielsen fra videnscenteret står for at sætte lærlingene i gang.

- Med forløbet giver vi lærlingene en erfaring med planlægning og indretning af en mindre byggeplads, og det foregår virtuelt. Med øvelserne får de mulighed for at reflektere over og sammen diskutere opgaverne og situationerne efterfølgende. Samtidig er det jo en spændende og ny metode, fortæller Mogens Hansen, som er underviser på Roskilde Tekniske Skoles snedkeruddannelser.

Se video fra den virtuelle undervisning, hvor lærlingen Anders er i gang med øvelserne: 

VIDEO: Lærlingen Anders er i gang med de virtuelle øvelser.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Sjovt og nemmere

Metoden falder i god jord hos den gruppe lærlinge, som er i gang med dagens undervisning.

- Det er noget nemmere at flytte ting rundt og prøve noget af virtuelt, end hvis man skulle gøre det fysisk, siger Anders. Han uddanner sig til bygningssnedker og har læreplads hos Snedker- og Tømrermester Janus Olesen ApS.

Undervisningen gav anledning til store smil – det er ikke hver dag, man indretter en byggeplads med VR-briller på hovedet og joysticks i hænderne. Mogens Hansen fortæller, at han vil gøre brug af metoden igen med andre lærlinge.

Se billederne

  

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874