Girl Boss Garage i værkstedet

Girl Boss Garage i værkstedet

Håndværk og erhvervsuddannelser er for alle. Roskilde Tekniske Skole åbnede dørene for piger i 7. og 8. klasse i forløbet Girl Boss Garage.  

Håndværk og erhvervsuddannelser er for alle. Roskilde Tekniske Skole åbnede dørene for piger i 7. og 8. klasse i forløbet Girl Boss Garage. 

Den danske rapper Tessa buldrer ud igennem bluetooth-højtaleren og ind i ørerne på de 9 piger fra 7. og 8. klasser fra Vindinge Skole og fra Margretheskolen, som prøver kræfter med håndværk på Roskilde Tekniske Skole. To ambassadører fra Boss Ladies står for forløbet. De lærer pigerne at bruge forskellige værktøjer og materialer i forløbet Girl Boss Garage, hvor de skal bygge møbler. Eleverne bliver introduceret til håndværk og teknikker, får en fornemmelse for byggeprocessen samt chancen for at udforske forskellige fagområder

To siddemøbler til fernisering

Gruppen skal bygge to siddemøbler, som består af fire stråtækkede moduler og en polstret bænk med ryg, som har plads til to personer.

- Det er hyggeligt og sjovt at være med til og godt at møde nogle fra en anden skole, siger en af eleverne, Liv.

- Jeg kan godt lide at lave kreative ting, og det er sjovt at lave noget andet, end vi plejer. Det er også spændende at finde ud af, hvordan man laver stråtag på et hus, fortsætter Menika.

Når møblerne er bygget, holder eleverne en fernisering, hvor bl.a. tømrerlærlinge fra Roskilde Tekniske Skole inviteres til at se møblerne. 

Ambassadører giver pigerne et kig ind

To ambassadører fra Boss Ladies står for undervisningen og taler med pigerne om de konkrete opgaver og om at være kvinde i brancher med mange mænd.

- Jeg synes, det er rigtig sjovt at lære fra mig. Pigerne får rigtig meget ud af det, og jeg får rigtig meget ud af det, fortæller Julie Zaken, som er den ene af de to ambassadører. Hun er uddannet møbelpolstrer og indehaver af Københavns Møbelpolstring.

Den anden ambassadør stemmer i:

- Det er fedt at vise håndværket frem og give de her unge piger et indblik i erhvervsuddannelserne, siger Laura Feline Prip Ebbesen, som er uddannet tækker og indehaver af virksomheden LF Prip Tækker.

Mere om "Girl Boss Garage"

At møde to dygtige kvinder i branchen kan være en øjenåbner for piger og kan være med til at vise hvad man laver på en erhvervsuddannelse, og hvordan hverdagen kan se ud på en erhvervsskole.

Eleverne tilbringer fire dage på en erhvervsskole, hvor de ikke bare er gæster, men deltager aktivt i Girl Boss Garage og opdager, at det kan være både sjovt, lærerigt og socialt at gå på en erhvervsskole. Girl Boss Garage styrker pigernes praktiske færdigheder og udvider deres forståelse for håndværk og tekniske uddannelser.

Få mere at vide

Se Boss Ladies hjemmeside: www.boss-ladies.dk 

Se billederne

  

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874