Højt humør til DM i Skills 2024 på Dyrskuepladsen

Højt humør til DM i Skills 2024 på Dyrskuepladsen

Der er mange gæster til DM i Skills 2024, og på alle stande er der højt humør og stor aktivitet.

Der er mange gæster til DM i Skills 2024, og på alle stande er der højt humør og stor aktivitet.

”Prøv, Mærk og Føl” er publikumsrettede aktiviteter under DM i Skills 2024. På standene kan du prøve et fag, mærke om faget kunne være noget for dig og røre ved materialerne. Og så er det top-sjovt. Hos blomsterdekoratørerne kan du prøve at lave din egen lille kreation.

Kig efter de gule balloner, når du bevæger dig rundt på Dyrskuepladsen – så finder du ”Prøv, Mærk og Føl”. DM i Skills slutter lørdag eftermiddag, hvor der er kåring af danmarksmestre.

Minister med fokus på lærepladser

- Det er fantastisk at være her på Dyrskuepladsen i Roskilde og se så mange dygtige unge håndværkere, fortalte erhvervsminister Morten Bødskov, da han åbnede standen LærepladsSkills til DM i Skills 2024.

ZBC og Roskilde Tekniske Skole har på vegne af SkillsDenmark lavet et spændende program på standen, som bl.a. handler om den gode læreplads samt samarbejdet mellem virksomheder og erhvervsskoler om det gode lærlingeforløb.

Det var i den anledning, at erhvervsministeren var inviteret til at åbne standen. Hør hvad han sagde her:

VIDEO: Erhvervsminister Morten Bødskov åbnede standen LærepladsSkills til DM i Skills 2024 torsdag formiddag.
(Video: Roskilde Tekniske Skole)

Gode samarbejder

Vi har et fedt samarbejde med Ungdomsbureauet. Her i foråret har de med deres projekt Verdensmål i hænderne haft et spændende forløb med et hold snedkere fra skolen. Der blev produceret super fede lamper af genbrugstræ.

En del af lamperne hænger nu på Ungdomsbureauets stand til DM i Skills, og fungerer som blikfang og samtalestarter, siger Felix fra Ungdomsbureauet. Tjek det ud i Hal 2:

Læs mere om projektet: Lækre lamper af resttræ klar til DM i Skills 2024 (nyhed, februar 2024)

Nu venter mere konkurrence og flere samtaler om uddannelser til DM i Skills 2024.

DM i Skills 2024 i Roskilde

DM i Skills 2024 afholdes fra den 18. til 20. april på Dyrskuepladsen i Roskilde. Begivenheden samler dygtige unge fra landets erhvervsuddannelser. 78 fag er repræsenteret. 47 af dem er konkurrencefag, og gæsterne kan følge konkurrencedeltagerne helt tæt på. 31 fag er demonstrationsfag, der kan opleves og prøves. Der er gratis adgang for alle til DM i Skills. Se mere på skillsdenmark.dk og dmiskills.dk 

Se også: Roskilde Tekniske Skoles tema om DM i Skills: www.rts.dk/skills

Se billederne

 

 

Udskriv

ROSKILDE TEKNISKE SKOLE

 Til forsiden

 

Roskilde Tekniske Skole
(postadresse og administration)
Postboks 132, Pulsen 10
4000 Roskilde

 46 300 400

 Mandag-torsdag kl. 8-15.30
 Fredag kl. 8-14

Kr. Himmelfart 9-10. maj lukket
Grundlovsdag 5. juni kl. 8-12

 rts@rts.dk

CVR-nr. 44053128
EAN-nr. 5798000556874